Inspirationshuset

Inspirationshuset er opført på Djursland i den eksperimenterende landsby Friland.

Inspirationshuset ‘Friland 19’ er et familiehus opført ud fra Naturhus-konceptet. Et koncept hvor vi har forsøgt at ta’ det bedste fra alle verdener og vi mener vi har opnået et hus der er bedre end de bedste konventionelle 2020/passivhuse på alle planer.

Huset er bygget af standardiseret naturmaterialer og kan derfor bygges effektivt af almindelige håndværker. Det er simpelt og kræver ikke specialviden. Metoden kan derfor anvendes kommercielt i dag.

Huset er tænkt bæredygtigt fra ende til anden. Lige fra materialevalg til pladsbehov i både husets og dets beboers livscyklus.

Huset er opført i standardiserede naturmaterialer. Ubehandlet træprodukter til konstruktion og beklædning, træfiber løsuldsisolering, ventilations vinduer, huset har grønt tag og står på et fundament af jordskruer.

Inspirationshuset er konstrueret og isoleret så der er brug for yderst minimal varmetilførsel. Med en almindelig varmekilde har vi en varmetilførsel, der er hele fem gange bedre end hvad kravene til passivhuse tillader. Passivhuskravene har de højeste energikrav i verden.

Huset har et godt indeklima. Det er bygget af rene naturmaterialer og får frisk luft fra ventilations vinduerne.

Huset rummer alle funktioner der er nødvendige og bekvemlige for en familie på optil fire, på bare 41 m2. Designet er gennemtænkt i forhold til en families livscyklus.
Ved effektiv indretning spare man både materialer, tid i byggeprocessen samt energien til opvarmning. Det er fordelagtigt for både miljø og økonomi.

Vi tilbyder fremvisning af inspirationshuset, kontakt os for mere information.

Se mere om Inspirationshusets opbygning

Se videoen om Inspirationshusets opførelse

161020151072 kopi